Der er vel ingen som os danskere der går op i vejret – vi har endda en talemåde der hedder: hvis man ikke kan snakke om andet, kan man altid snakke om vejret – og det gør vi ellers i stor stil.

Vejret her til lands er ekstremt omskifteligt, og man kan aldrig regne med hvordan det ser ud når man om morgenen hiver gardinerne til side eller åbner persiennerne for ens vindue. Hvilket helt sikker også er medvirkende årsag til vores store interesse for vejret.

Nu kan du gå Voldborg, Jarnvig og de andre meteorologer på TV i bedene med en smart vejrstation – som dem du finder her.

Vejrudsigterne er blevet populære TV-programmer

Der var engang hvor vejrudsigten var noget der varede 5 minutter i slutningen af dagens TV-avis – sådan kan man ikke sige at det er længere. I dag varer vejrprogrammerne op til en halv time og omhandler alle tænkelige aspekter af vejret. Og vi sluger det råt.

Regnvejr

Hvis du køber din egen vejrstation – de findes i næsten alle tænkelige modeller og prisklasser kan du selv lege med og ved hjælp af en lang række målinger, forudsige vejret, præcis om meteorologerne gør det på TV.

Meteorolog er en videregående uddannelse, så du bliver naturligvis ikke meteorolog alene ved hjælp af udstyret, men for langt de fleste er lomme-meteorologi mere end nok. Og faktisk kan man måle tæt på alt om vejret med de mere avancerede vejrmålere.

Man kan naturligvis måle temperaturen med et termometer og regnstanden med en regnmåler. Herudover medfølger også en vindmåler, der både måler vindstyrken og vindretningen. Trådløse sensorer måler derudover luftfugtighed og lufttryk og man har nu så megen data at de avancerede vejrmålere kan sammenstykke det hele og hjælpe med at forudsige vejret ret præcist.

De smarteste vejrstationer er både trådløse og online, så man uden en masse kabler og ledninger kan samle alle ens vejrdata og få dem præsenteret på en nem og overskuelig måde.

Nu behøver du ikke længere at tænde for fjernsynet – du kan bare checke din vejrstation – fysisk eller online.