ADSL bredbåndMed alle de tekniske termer der findes mht. bredbånd, kan det være svært at få overblik over hvad de egentlig udtrykker. Og et af de termer er ADSL, hvilket du nok har hørt før. Men ved du egentlig hvad ADSL helt præcis betyder og hvad det er for noget? Hvilke funktion der har mv.?

Hvis ikke, så der herunder givet en beskrivelse af hvad det egentlig dækker og ADSL udvikling, siden den kom på markedet tilbage i 1998.

Asymmetric Digital Subscriber Line

ADSL af en forkortelse af Asymmetric Digital Subscriber Line. Oversat til dansk vil det sige en forbindelse, som sender sine højhastigheds datasignaler med asymmetriske hastigheder mellem dig som abonnent og centrale over de almindelige telefonlinjer (disse linjer er desuden lavet kobber, hvilket er grunden til, at man ofte bruger udtrykket kobber-forbindelse om ADSL forbindelsen). Telefonforbindelsen bliver derfor på en måde til en dataforbindelse, hvor det er muligt både at anvende telefon/fax samtidig med, at ADSL forbindelsen bruges til dataopkobling.

Navnet asymmetrisk (Asymmetric) bruges fordi, at ADSL forbindelse download og upload hastighed ikke er den samme. Nej, ofte er downloadhastigheden væsentligt højere end uploadhastigheden. Derfor ser man ofte også 2 hastigheder ved ADSL bredbånd, fx 30/5 Mbit/s, da forbindelsen så kan downloade med 30 Mbit/s og uploade med 5 Mbit/s. Dette ses fx ikke på fibernet, da download og upload hastigheden her er den samme. (Du kan læse mere om download og upload hastigheder her).

Sådan fungerer ADSL

ADSL kører som sagt over de almindelige telefonlinjer, og for at få internetforbindelse, skal du sætte et ADSL-modem ind i i dit telefonstik. Herefter vil modemmet, via telefonlinjerne, kommunikere med centralen, hvor dataen herefter kan sendes frem og tilbage. Herefter kan der transmitteres lyd, til brug af telefon samtale, og data, til brug af bredbånds forbindelse.

Herefter skal din computer (og evt. telefon) så tilkobles modemmet, hvilket kan gøres enten via kabler eller trådløs forbindelse, også burde du have ADSL forbindelse.

ADSL’s forbindelsens begrænsninger

ADSL forbindelse har desværre visse begrænsninger, som der er listet nedenunder.

  1. Afstanden mellem forbrugeren og centralen. ADSL forbindelsen er det man kalder støjfølsom, og det betyder kort sagt, at afstanden fra dig som forbruger og hen til centralen har en betydning for hastigheden på din forbindelse. Dvs. at desto længere væk centralen er fra det hvor du bruger dit internet, desto lavere vil hastigheden være. En tommelfingerregel siger, at er det længere end 5,5 km til centralen, vil forbindelsen ikke kunne fungere.
  2. Antallet af brugere. Desto flere der bruger den givne maste, desto mere belastet bliver den. Og det betyder, at hvis der er mange der bruger den samme maste, kan det nedsætte hastigheden på dit bredbånd. Det løses dog ved, at de fleste udbydere har det såkaldt fair-use grænse.
  3. Inmobilitet. En begræsning ved ADSL forbindelse er dens inmobilitet. Som sagt, skal forbindelsen oprettes med et moden via et telefonstik. Det betyder, at du er begrænset til at kunne bruge forbindelsen inde for rimelig grænse af det modem (meget kort hvis det ikke er trådløst, og lidt længere hvis det er trådløst). Og du vil derfor ikke kunne tage din forbindelse med dig i toget, bilen osv. hvilket er muligt med mobilt bredbånd.

Teknologiens udvikling

Siden ADSL kom på markedet i 1998 (blev dog allerede opfundet tilbage i 1989 af virksomheden Bellcore), er der sket en rivende teknologisk udvikling siden da. ADSL er blevet afløst af ADSL2, som siden er blevet afløst af ADSL2+ osv. Du kan se udviklingen i nedenstående grafik, og deres maksimale hastigheds kapacitet.

Udvikling - ADSL bredbånd

Selvom ADSL i dag har udviklet sig til VDSL2, bruges udtykket ADSL stadig i den almene befolkning.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Asymmetric_Digital_Subscriber_Line