Hvad er mobilt bredbåndDet kan være svært at få overblik over de forskellige bredbåndstyper, og hvordan de helt præcis differentierer dem fra hinanden. En af disse bredbåndstyper er mobilt bredbånd. Mobilt bredbånd har nogen egenskaber, som adskiller sig væsentligt fra de 3 andre primære bredbåndstyper (hhv. ADSL, fiber og kabel bredbånd).

Men er du i tvivl om visse egenskaber dette præcis er, kan du blive klogere omkring dette herunder.

Hvad er mobilt bredbånd?

Mobilt bredbånd er en term og synonym for trådløs internetforbindelse (mobilt bredbånd kan også referere til udtrykket Wireless Wide Area Network (WWAN)). Og det er især det trådløse der gør det mobilt bredbånd specielt, og adskiller det fra de andre bredbåndstyper, som er stationære. Denne trådløse internetadgang kan som komme gennem fx et bærbart modem, USB modem, smartphone, tablet og andre mobile enheder. Dvs. når du fx sender en e-mail fra din smartphone over 3G netværket bruger du det mobile bredbånd.

Det så dagens lys i offentligheden tilbage i 1991 i form af 2. generation (2G)’s teknologi. Siden da er nye generationer og højere hastighed blevet tilgængelig, bl.a. blev 3G tilgængelig i 2001, mens 4G kom frem i 2006. Den mest udbredte forbindelse i Danmark er 3G, som næsten er tilgængeligt i hele landet. Dog begynder 4G at blive tilgængeligt i flere steder af landet, og det er allerede tilgængeligt i storbyerne som København, Aarhus mv. Samtidig varierer det fra selskab til selskab hvor de tilbyder 4G, og hvor de ikke gør.

Fordele og ulemper

Ligesom så meget andet, har mobilt bredbånd også sine begrænsninger og fordele, hvorfor der er listet 3 fordele og 3 ulemper herunder.

Fordele

  1. Mobilitet. Den helt store fordel ved mobilt bredbånd, er dens mobilitet. Du kan bruge det over alt (så længe der er en dækning) ift. de andre bredbåndstyper, som ikke har den samme mobilitet.
  2. Lavere pris. Prisen på mobilt bredbånd abonnement er lavere end de 3 andre bredbåndstyper, og samtidig er der ikke ligeså store oprettelsesudgifter forbundet med det.
  3. Nem tilkobling. Ved mobilt bredbånd modtager du et SIM-kort som du blot skal indsætte i fx et USB-modem, og så er du sådan set kørende. Samtidig kan du nemt skifte enhed, ved at indsætte SIM-kortet i fx din smartphone el. lign.

Ulemper

  1. Varierende dækning. En af de store ulemper ved mobilt bredbånd er, at dækningen har en stor indflydelse på hastigheden og kan være meget varierende afhængig af hvor man befinder. Dvs. at med det samme abonnement, vil man ikke kunne opleve den samme hastighed i, hvis man befinder sig i udkants Danmark ift. hvis man befinder sig i en af storbyerne.
  2. Begrænset dataforbrug. I næsten alle mobile bredbånds abonnement er der et begrænset dataforbrug, fx 10 GB. Dvs. at du kun kan bruge internettet på et begrænset forbrug af data, hvilket er gør at bruger du internettet til datakrævende ting (som fx at streame film, spille onlinespil mv.) vil du hurtigt bruge din data op. Dette gør bl.a. også, at mobilt bredbånd ikke egner sig så godt som ens primære bredbånd, men må bruges i kombination med en af de andre bredbåndstyper, fx DSL. Du kan bruge denne databeregner til at se hvor meget data forskellige handlinger bruger. Dette gør også, at det ikke egner sig så godt til at blive delt med andre, da ens data derved hurtigt vil blive opbrugt (kommer selvfølgelig an på hvor meget data man har).
  3. Lavere hastighed og ustabilitet. Hastigheden er generelt lavere ved mobilt bredbånd ift. de andre bredbåndstyper, og da dækningen og derved ens lokation spiller en stor rolle mht. hastigheden (jf. pkt. 1), kan man opleve en ustabil forbindelse.

Sammenlign mobilt bredbånds abonnementer

Der kan være stor forskel på priserne på de forskellige abonnementer for mobilt bredbånd. Det kan derfor være en god ide at sammenligne priserne på abonnementerne inden du køber et abonnement. Du kan heldigvis her på vores forside sammenligne priserne på mobilt bredbånd.

Søger du forbrugsafregnet abonnement, kan du sammenligne de forskellige abonnementer her.