Du har set det flere steder, der står download og upload, men hvad betyder det egentligt? Vi fortæller dig her hvad upload og download gør for dig.

Har du lige bestilt en internetforbindelse eller er du i gang med det, så vil du helt sikkert støde på ord som upload og download hastighed.

De fleste ved hvad download er, da det ligger lidt i ordet og derfor giver mening for mange, men hvad de færreste ved er hvad upload faktisk betyder og gør.

Vi har derfor valgt at lave denne artikel, der beskriver de to ting og forklarer hvad de gør for dig og hvornår du skal vælge det ene frem for det andet.

Upload = den hastighed du kan sende data til internettet

Download = den hastighed du kan hente data fra internettet

Hvornår er upload vigtig?

Upload er i forbindelse med en internethastighed ofte oplyst i kbit/s eller mbit/s, når der er tale om en bredbåndsforbindelse taler vi i langt de fleste tilfælde om Mbit/s.

En typisk bredbåndsforbindelse vil have 1 Mbit/s i upload. Dette er den hastighed, som du kan sende data med. Du kan tolke upload, som hvor hurtigt du kan sende data til internettet.

Hver gang du fx sender en mail benyttes din upload hastighed, jo højere din upload hastighed er jo hurtigere går det.

Det samme gælder hvis du fx uploader billeder til Facebook eller andre hjemmesider, så er det igen din upload der benyttes. Facebook er et godt eksempel, så lad os fortsætte her en lille smule.

Når du gerne vil sætte et billede på Facebook, så ligger det først på din computer. For at komme op på Facebooks server, så har du brug for at sende det til Facebook. Din upload hastighed bestemmer hvor lang tid dette tager.

Derfor skal du også have upload med, når du er på udkig efter en ny internetforbindelse. Ved du, at du sender mange filer over 1 MB er det en god idé at vælge en høj upload på min. 1 Mbit/s, da det vil spare dig for en masse tid.

Husk upload ved online computerspil

Er du gamer, eller bruger dine børn meget tid på at spille computerspil online, så anbefaler vi, at du får en 2-4 Mbit upload hastighed. Dine børn skal kunne sende deres grafik og handlinger med de andre brugere. Hvis de ikke kan gøre dette, så vil spillet begynde at hakke og du vil få ét styk sur teenager meget snart.

Vi har beskrevet nærmere hvordan man finder det bedste internet til online computerspil.

Hvad er vigtigt ved download?

Download er som de fleste nok ved, den hastighed som du kan hente med, dvs. hver gang du går ind på en hjemmeside henter du faktisk siden, jo hurtigere din download er, jo hurtigere vil siden komme frem.

Dette er dog med det forbehold at de hjemmesider du ønsker at tilgå har en hurtig internetforbindelse med en høj upload så de kan sende siden hurtigere til dig.

Downloader du mange store filer, så som musik, film og programmer er det derfor en god idé at have en høj download hastighed så du ikke skal sidde og vente alt for længe.

Ønsker du at finde den højeste upload hastighed? Vi har samlet ADSL forbindelser i vores prisoversigt, så du kan sammenligne priser på internet og upload hastigheder.