Kunne du lige som mange andre også godt tænkte dig at have internet på båden?

Vi har i denne guide samlet alle dine muligheder for at få internet både når du er på havet, men også mens du ligger i havn.

Grunde til at få internet på din båd:

Internettet er i dag blevet en så stor del af vores hver dag, at vi er mange som ikke kan undvære det i længere perioder. Det at have internet på sin båd, har visse fordele udover at kunne gå på facebook og se netflix.

Det er også vigtigt at kunne se de nyeste vejrudsigter. Som du sikker ved at det utrolig vigtigt at kende vejrforholdene inde man sejler ud og hvornår man skal sejle ind, da man på den måde kan undgå de værste storme m.m.

En internet tilkobling til søs behøver ikke koste alverden, men kvaliteten afhænger af, hvilken løsning du vælger. Vi vil i denne guide, hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning til dig.

 

Bliv afklaret om hvilke behov du har

Der er lige så mange forskellige slags sejlere, som der er både. Det er ikke alle, der tager på lange ture, og nogle befinder sig meget af tiden i havnene eller tæt på land.

Vi har derfor valgt at lave 4 forskellige behov inddellinger.

  1. Til sejlere som ofte ligger i havn

Her er den bedste løsning at anvende de forskellige havne hotspots.

I mange havne rundt omkring i landet er der nu Wi-Fi hotspots, hvor en kraftig router giver mulighed for trådløs tilkobling til internettet. Det betyder, at man let komme på en fornuftig internet forbindelse. Du skal dog være opmærksom på at din internet hastighed afhænger af hvor mange som benytter hotspottet samtidig med dig. Så du kan godt være ud for at der er rigtig dårlig forbindelse i højsæsonen.

Se dette kort over danske havne med hotspot.

Styrk dit signal med en USB antenne.

Hvis din båd ligger langt fra havnens router som udsender signalet, kan det til tider være svært at logge på. Dette problem kan udgås ved køb af en usb antenne. En USB antenne hjælper din computer med at opfange signalet og sikre dig at du med langt større sikkerhed opfanger havnens signal.

En USB antenne koster mellem 700-3000 kr., det er dog ofte ikke nødvendigt at købe de helt dyre.

Her kan du se et eksempel på en USB antenne til 800 kr.

  1. Til sejlere som sejler forholdsvist tæt på land

Mobilt bredbånd

De fleste kender til mobilt bredbånd med en usb nøgle som gør, at man kan komme online hvor som helst i landet.

Dette er faktisk også en rigtig god mulighed, for at komme online på vandet. Med en mobil usb nøgle kan du tjekke mails og andet på din båd, så længe du er inden for dæknings området.

Generelt kan man sige, at du skal være i en rimelig afstand af kysten for at få en god dækning. Til gengæld behøver du ikke være tæt på en havn som løsningen med antenne. Dette betyder, at du forholdsvist enkelt kan søge mod land for at få de seneste nyheder og vejrudsigter.

I Danmark er der tre forskellige netværk, nemlig TDC, Telenor og 3.

De øvrige selskaber, der udbyder mobilt bredbånd, lejer sig ind på et af disse netværk. Der kan dog være forskel på, hvor god dækningen er, selv om de alle hævder at have Danmarks bedste netværk.

TDC

Desværre giver TDC’s dækningskort ikke informationer om dækningen til havs. Du kan se deres dækningskort ved at klikke på linket her.

3

3 mener selv, at de har den bedste dækning, og du kan se deres kort ved at klikke på dette link. Ifølge kortet skulle der være 3G dækning i store dele af de danske farvande, men ikke i Kattegat.

Telenor

Telenor har ifølge deres dækningskort en virkelig god dækning(Hvilket også er det som selskab som de fleste sejlere vælger), hvor store dele af havet har den nyeste 4G dækning, der skulle give adgang til hurtig streaming og datatrafik. Du kan se kortet her.

I tabellen herunder kan du se, at der er lidt forskel i prisen mellem de forskellige selskaber, hvilket nok afspejler deres dækning. Telenor er nok det bedste bud, hvis du vil være online til søs.

Der er fortrydelsesret på 14 dage på mobilt bredbånd, hvilket også gælder når pakken er åbnet. På den måde kan du selv prøve dækningen af, før du beslutter dig for at binde dig. Dette er en rigtig god idé for at se om forbindelse lever op til dine forventninger.

 

Se en oversigt over priserne på mobilt bredbånd her.

  1. Til sejlere som sejler rundt i skandinavien

Hvis du sejler rigtig meget rundt i skandinavien, giver det god mening at få en mere stabil og holdbar løsning.

Herunder finder du 2 løsning muligheder til disse sejlere:

Net1

Net1 er en udbyder af mobilt bredbånd, der er kendetegnet ved at have relativt lave hastigheder, men til gengæld en rigtig god dækning. Det skyldes at deres master har længere rækkevidde. For at komme på Net1’s netværk, skal man have en router og evt. en antenne til båden. Antennen får man med, når man bestiller på deres hjemmeside. Her er der næsten garanti for, at du kan komme på nettet også, når du er 10 km uden for kysten. Derfor er Net1 en god løsning, hvis du kun vil bruge det mobile bredbånd på havet, og ikke har behov for hurtigt intetnet til eks. Streaming af film. En anden stor fordel ved Net1 er, at man får dækning langs kysterne i både Sverige og Norge, hvilket er velegnet til dem, der tager på lange ture i deres båd. Du kan se den præcise dækning, ved at klikke på linket her. Net1 koster lidt mere end de andre udbydere, men det kan være en god løsning for dig, hvis du planlægger at bruge mange timer i din båd, og specielt hvis du også sejler til de andre nordiske lande. Priserne på Net1’s løsninger starter fra 149 kr. for 1 GB data.

Ice – Det norske alternativ

Ice er et norsk firma, der ifølge dem selv, har en rigtig god dækning overalt i Skandinavien. Fordelen er, at du lige som med Net1 kan få internet på din computer ligegyldigt hvor du er. 2 Gb koster 199 kr. om måneden, men du kan også få en uge for 175 kr. Det betyder, at du kan købe en router eller en usb dongle, og kun betale for de uger, hvor du er på ferie. I Norge siger firmaet, at der er dækning op til 120 km uden for kysten, og dækningen i Danmark skulle ligeledes være rigtig god. Du kan se deres dækningskort ved at klikke på linket her.

Det er værd at bemærke, at deres udstyr koster nogen penge, f.eks. 600 kr. for en usb nøgle. Til gengæld er det smart, at man kun betaler for den tid, man er på havet. De er således velegnede til alle der ofte tager på lange ture med deres båd.

Ice bruger det gamle mobilnet til at sende signalerne.

  1. Til sejlere som sejler mange lange ture

Sejler man mange lange ture rundt i hele verden, er det ikke nok med mobilt bredbånd.

Den avancerede løsning er en satellit opkobling

Nu er det ikke alle, der kun bruger deres båd til ture langs de danske kyster eller endda i de nordiske farvande. Mange sejler også rundt i Europa eller Østersøen. Her kan det være umulig at få dækning, med mindre man investerer i noget andet udstyr. Samtidigt kan der også være dem, der vil have en solid og pålidelig dækning til vejrkort og andet.

Man kan købe en speciel antenne med tilhørende telefon og udstyr, som er forbundet med en satellit. Dette udstyr giver ikke en hurtig dækning, men til gengæld vil den altid være der, lige gyldigt hvor i verden man er. Et sådant satellit udstyr kan variere meget i pris. Som udgangspunkt kan man blive koblet op på denne måde for ned til 10.000 kr., men skal man have et af de kendte mærker som f.eks. Inmarsat, skal man nærmere lægge i omegnen af 40.000 kr. Så følger der også en satellit telefon med som giver en muligheden for at foretage opkald til fastlandet.

Dette giver en ekstra sikkerhed, når man skal begive sig ud på lange rejser. Hvis du vil vide mere om satellit opkoblinger, bør du henvende dig til dit nærmeste båd center, som kan bestille det hjem. En satellit opkobling er nok mere end de fleste sejlere har brug for, men skal du have det mest pålidelige, er det den vej du skal gå. En satellit opkobling er sjældent hurtigere end 64 kb, som var den hastighed de oprindelige modemmer kørte med. Derfor er den ikke velegnet til streaming eller lignende. Det er dog mere end nok til at kunne tjekke mails, og ofte hører der også programmer med, som kan beskrive vind og vejr forhold nøje og præcist.