Fibernet er bredbåndets Rolls-Royce, især fordi det kan levere stabile forbindelser med superhurtige down- og uploadhastigheder, der oven i købet er symmetriske.
Samtidig kan udbyderne af fiberbredbånd garantere kunden de hastigheder, der betaler for, da fiberteknologien – i modsætning til bredbånd via kobbernettet – er uafhængig af afstanden mellem central og slutbruger.
Hvad er fibernet?
Fiberbredbånd leveres gennem en helt ny type kabler, der består af meget tyndt glas, hvorigennem data sendes frem og tilbage ved hjælp af lys. Dvs. at data transmitteres ved lysets hastighed, men også at der skal graves lyslederkabler ned hele vejen fra en central til din bolig for, at du kan få gavn af fibernettet.
Fiberbredbånd kan således gå hen og blive en omstændelig fornøjelse. For det første skal der være en fibernet-hovedledning i nærheden af, hvor du bor, og til denne hovedledning skal der være tilsluttet en fordelerboks, der kan føre kablerne ind til de enkelte huse. For det andet skal du have nedgravet kabler på din egen grund. (Heldigvis kan nedgravning bestilles hos de fleste leverandører af fibernet for en overkommelig betaling).
Hvor dækker fibernettet?
Den store hurdle ift. om du kan få fibernet bliver således, hvorvidt der findes en fiberhovedledning i nærheden. Som udgangspunkt er der tre leverandører af fibernet i Danmark;
- Fibernet fra TDC, der fortrinsvis leverer i det nordøstlige Sjælland inkl. Københavnsområdet.
- Fibernet fra Dansk Energi, der er en samlebetegnelse for de enkelte energiselskaber, der er ansvarlige for at udrulle fibernettet i hver sit geografiske område.
- Fibernet fra Fiber2you, der er en uafhængig leverandør, hvor kunden selv ender op med at eje sin installation.
De tre suppleres af flere mindre udbydere som f.eks. ComX, der primært leverer fibernet i København, og Altibox, der leverer fibernet i samarbejde med seks elselskaber i Midt- og Vestjylland.
Hos alle selskaberne – med undtagelse af Fiber2you – kan du klikke dig ind på et kort, eller taste din adresse ind og få mere information om, hvorvidt du kan få fiberbredbånd med det samme eller i den umiddelbare fremtid.
Fiber2you er en lille smule anderledes, da de leverer over hele Danmark, men dog kun til foreninger, virksomheder eller private i grupper på mere end 25 husstande.
Indholdsleverandør på fibernet
Inden du bestiller en fibernet-løsning skal du dog også gøre dig nogle tanker om, hvilket indhold, du ønsker leveret gennem din fiberforbindelse. Selv om du har fået etableret fibernet, skal der nemlig også sendes indhold ifa. bredbånd, digital tv og telefoni igennem det, og det er ikke nødvendigvis det samme selskab, der leverer både kablerne og indholdet.
Hos energiselskaberne er man f.eks. enedes om at oprette indholdsleverandør-selskabet, Waoo!, der så leverer alt bredbånd, digital tv og telefoni på Dansk Energis fibernet. I samme forbindelse har Dansk Energi udelukket alle andre indholdsleverandører for at udnytte sine fibernet-kabler.
Har du derimod fibernet fra TDC, kan du vælge mellem TDC selv, Waoo!, Jaynet, bolig:net eller YouSee til at levere dit bredbånd. ComX og Altibox leverer deres eget indhold, mens hele konceptet bag Fiber2you betyder, at du frit kan vælge mellem alle indholdsleverandører på markedet.
Fiberbredbånd endnu ikke på Bredbåndsluppen
Selv om vi anerkender den alt-andet-lige høje kvalitet på fiberbredbånd, har vi ind til videre valgt ikke at medtage fibernet-abonnementer i vores anbefalinger.
Det skyldes dels den begrænsede udbredelse af fibernet over Danmark og dels den særlige konstrukton med en leverandør af selve fibernettet og en anden leverandør af indholdet. De mange forskellige aktører på området gør det svært at udføre prissammenligninger, der gælder for hele landet, da man nogle steder f.eks. betaler leje for brug af fibernettet, mens man andre steder slipper for denne udgift alt afhængigt af, hvem der har lagt ens fiberkabler ind.
12 kommentarer
Din besked
Hej. jeg nogle spørsmål angåendene fibernet.
Jeg vil blive glad hvis i kontakter min på mobil ********.
Pft.
Bent Jakobsen.
Hej Bent,
Vi vil gerne holde alle spørgsmål på hjemmesiden, grunden til dette er så andre brugere også kan få glæde af dine spørgsmål, da der helt sikkert er andre der sidder med samme spørgsmål.
Hvis du stiller dine spørgsmål her så skal vi gerne forsøge at besvare dem.
Mvh.
Christian
Hej.
Jeg har i dag fibernet ved SE, og har i dag fået en besked om at min 15/15 internetforbindelse stiger fra 199 til 219 Kr.
Jeg kan se at Trefor stadig har 15/15 til 199 Kr.
Mit spørgsmål er så. Kan jeg frit vælge mellen leverandør så jeg kan skifte fra SE til Trefor.
Hej Jørgen,
Det mener jeg godt, at du kan, men jeg er ikke helt sikker. Det burde dog fungere ligesom normale internetforbindelser, at når længe du har et fiberkabel i din husstand, så kan du frit skifte rundt.
Mvh. Andreas Lolk
Hej Andreas,
Det er ikke korrekt at man kan skifte fiberleverandør. Hvis man har fiber fra SE, så er det dem der leverer og ikke andre.
Dog er alle elselskaber med i samme tilslutning: http://www.waoo.dk, men de fører ikke længere hastigheden 15/15 Mbit/s.
Mindste hastighed hedder 30/30 Mbit/s.
Hej Jens,
Hvis et andet fiberselskab har en forbindelse på din adresse kan du sagtens skifte mener jeg. Prøv at høre fx Waoo eller andre fiberselskaber om de kan levere.
Hvis ikke, så anbefaler jeg, at du bare holder dig til fibernet fra SE. Fibernet er fantastisk og det slår bestemt det at gå tilbage til ADSL.
Mvh. Andreas
jeg bor i en lille by i sønderjylland hovslund st. jeg har fibernet hos SE som jeg synes er dyrt så jeg vil høre om der er andre udbydere i området
Er det kun TDC der udbyder fibernet med bredbånd og tv pakke i 2760 Måløv
Ved i om man kan få fibernet i ulshale skoven på møn nu eller i nær fremtid seas har lagt
strømkabler i jorden i hele området.
Med Venlig Hilsen
Erik
Hej Erik.
Tak for spørgsmålet.
Det er muligt at tjekke på deres hjemmeside.
kan man ik selv betale for at få lagt fiberbredbånd og tv ned? det er fordi vi har det ik og de siger vi ik kan få den, men kan ik forstå det hvis vi selv betaler for at få det lagt ned?
Jeg er ved at bygge parcelhus på Lejrvej der ligger i Lånshøjområdet i Værløse. Så vidt jeg kan finde ud af har YouSee Fiber i jorden, men man kan kun få det, hvis man også køber en tv-pakke og vi ser ikke tv, så det bliver en meget dyr løsning. Ved i om der er andre leverandører i området?