Få overblik over mobilt bredbånd priserne

Sammenlign både hastighed, data, pris og TrustPilot score.

 

Når der opstår nye muligheder for at være online, er det med at udnytte dem bedst muligt og i dag, er det mere besværligt at være offline end online. Der findes efterhånden en lang række af gadgets, som bruger data, og det giver dig mulighed for at få lige præcis det mobile bredbånd du har behov for. Læs med her og find ud af hvorfor du skal vælge mobilt bredbånd.

Tilpas prisoversigten til dit behov

Vælg pris pr. måned

Vælg inkluderet forbrug

Vælg internethastighed

Prisoversigten er sorteret efter mest anbefalede til mindst anbefalede
  • Internetudbyder

  • Hastighed Download / Upload

  • Data inkl. GB forbrug

  • Oprettelse Inkl. forsendelse

  • Pris per måned

  • Samlet pris over 6 mdr.

  • Popularitet Brugerne vælger

  • Bestil eller få mere info Gå direkte til udbyderen

Priserne er sidst opdateret torsdag d. 1/01 1970 kl. 00.00

Teknologien og mobilt bredbånd

 

Der var mange som kiggede mærkeligt lige da mobilt bredbånd kom på markedet, for hvad var det for en dims med et simkort i, der kunne sættes til computeren og gå på nettet. I dag vil folk nærmest kigge mærkeligt på dig, hvis du ikke på et eller andet tidspunkt har brugt, eller haft behov for et mobilt bredbånd.

 

Den udvikling som har været kendetegnet for mobilt bredbånd, er hurtigere og hurtigere forbindelser, hvilket indtil videre har resulteret i forbindelser, som nærmer sig de 100 Mbit i download. Det er voldsomt hurtigt, og noget som mange vil kunne mærke, når de går fra en af de første modeller af mobilt bredbånd og til en ny forbindelse.

 

Grunden til, at du kan få så hurtig en mobil bredbåndsforbindelse, er de mobilmaster, der giver dig mulighed for at bruge 4G. 4G eller LTE teknologien giver dig mulighed for lynhurtige dataforbindelser, som kan transportere meget data i løbet af meget kort tid. I en verden hvor det hele skal være mere og mere online, er det noget som folk kan lide. Samtidig med at du føler, at du kan sidde mange steder og være på, får du en større fornemmelse af frihed – og det er en god fornemmelse.

 

Hvordan fungerer mobilt bredbånd

 

Langt de fleste pakker med mobilt bredbånd indeholder et USB stik og et simkort. Når de 2 ting er sat rigtigt sammen, og du starter med at bruge det mobile bredbånd, får du ofte at vide, at du har et antal GB data til rådighed. Det er udbyderne af det mobile bredbånd, der på den måde har kontrol med hvor meget data du sender og modtager. Ud fra de har de lavet en række prissætninger i forhold til behovet for data.

 

Dit valg af Mobilt bredbånd

 

Når du skal i gang med at vælge mobilt bredbånd, er der sat nogle retningslinjer op for hvor mange GB data du skal bruge i forhold til dit behov. Se med her og find ud af hvor mange GB data du skal bruge.

 

1 GB data – Her surfer og tjekker du mails op til 25 dage om måneden i max et par timer.

 

5 GB data – Her kan du surfe dagligt og tjekke mails. Det giver dig også mulighed for at hente mindre filer og lidt billeder.

 

10 GB data – Vil du gerne lytte til musik, sende og modtage større billeder og filer, samt surfe flere gange dagligt, vil det være rigtigt med et mobilt bredbånd, der har denne størrelse datapakke.

 

100 GB data – Nu er vi i gang med at vælge Mobilt bredbånd som den primære internetforbindelse. Her har du alle de muligheder for at surfe, hente filer, streame og hvad du ellers har lyst til med et mobilt bredbånd. Det er meget data, og de færreste vil på nuværende tidspunkt opnå at bruge 100 GB data.

 

 

Hvordan er behovet for mobilt bredbånd

 

Kigger du på de forskellige udbyderes pakker af mobilt bredbånd, vil det for langt de fleste være nok at vælge en pakke med 10 GB data. Det giver dig rigelige muligheder for at bruge et mobilt bredbånd til de ting, som du normalt vil have behov for. Med muligheden for 4G Mobilt bredbånd, vil du dog hurtigere kunne opnå de 10 GB data, da alt går hurtigere, og der bliver downloadet og uploadet større mængde data, hurtigere end du har oplevet tidligere.

 

Pakkerne bliver hele tiden justeret fra de forskellige udbydere, og derfor er det også vigtigt at du selv holder øje med hvad du har du har mulighed for at få af pakker. Højere og højere hastigheder, flere og flere muligheder og færre begrænsninger – så går det hele bare lidt hurtigere, sådan er det at bruge mobilt bredbånd lige nu.

 

Dækningen fra de forskellige udbydere af mobilt bredbånd

 

Når du skal i gang med at bruge mobilt bredbånd, vil det altid være godt at finde ud af, hvor god dækningen er i det område, hvor du skal bruge mobilt bredbånd. Grunden til dette skal findes i, at jo tættere du er på en mast fra den enkelte udbyder, jo bedre vil hastigheden på dit mobile bredbånd være – alt efter hvilken mast du er tæt på.

 

Antallet af brugere på masten, om det er en 4G eller 3G mast, og distancen fra masten, er de ting som har indflydelse på hvilken hastighed du kan få på et mobilt bredbånd. De fleste af udbyderne har et dækningskort du kan tjekke ud, og se hvor hurtig en forbindelse på mobilt bredbånd du kan få.

 

De forskellige udbydere af mobilt bredbånd

 

Alle mobilselskaber med respekt for sig selv, har også mulighed for at tilbyde dig mobilt bredbånd. Derfor vil du ved de 4 store – Telia, Telenor, TDC og 3 have mulighed for en række forskellige pakker med mobilt bredbånd. Alle de andre udbydere låner netværket af en af de 4 store udbydere, og derfor vil dækningen være alt efter hvilket netværk der bliver brugt.

 

Med den nye store satsning, som Telia og Telenor har lavet, ved at sammenlægge deres netværk, har du også langt den bedste dækning på et mobilt bredbånd, ved at vælge det fra enten Telenor eller Telia.

 

Kom i gang – brug mobilt bredbånd

Guide til valg af mobilt bredbånd GB forbrug

0-2 GB kan bruges til

E-mail (Outlook, Yahoo o.l.) E-mail (Outlook, Yahoo o.l.)
Chat på Facebook, Skype, Messenger o.l. Chat på Facebook, Skype, Messenger o.l.
Alm. surf på Internettet Alm. surf på Internettet

Til brug en gang imellem

Vælger du en internetforbindelse med bare 0-2 GB forbrug, så skal du være meget varsom med dit forbrug.

0-2 GB tillader ikke det store forbrug, men hvis du bare skal tjekke mail, surfe og chatte, så kan du få mobilt bredbånd utrolig billigt.

0-2 GB passer godt til

1 person (Lavt forbrug)
Studerende
Seniorer

3-9 GB kan bruges til

Hyppig brug af e-mail Hyppig brug af e-mail
Chat på Facebook, Skype, Messenger Chat på Facebook, Skype, Messenger
Alm. surf på Internettet Alm. surf på Internettet
Høre musik (Spotify, Netradio o.l.) Høre musik (Spotify, Netradio o.l.)

Fornuftigt, men pas på

3-9 GB vil ikke tillade dig at bruge dit internet meget, men det giver dig mere frihed end et mobilt bredbåndsabonnement med 0-2 GB.

Du kan bruge dit internet normalt uden at være bange for at bruge udover dit tilladte forbrug.

3-9 GB passer godt til

1 person (Lavt forbrug)
Studerende
Seniorer
Som en alternativ internetforbindelse

10-19 GB kan bruges til

Hyppig brug af e-mail, chat og alm. surf Hyppig brug af e-mail, chat og alm. surf
Høre musik (Spotify, Netradio o.l.) Høre musik (Spotify, Netradio o.l.)
Se videoer på YouTube Se videoer på YouTube
Downloade mindre filer (under 50 mb.) Downloade mindre filer (under 50 mb.)

Brug din forbindelse frit

Med 10-19 GB vil du typisk kunne bruge dit mobile bredbånd på lige fod, som din ADSL forbindelse.

Så længe du ikke downloader store filer, lever på YouTube eller spiller online computerspil vil 10-19 GB være en god fast løsning.

10-19 GB passer godt til

2 personer (Deles)
Kærestepar
Din faste internetforbindelse

20+ GB kan bruges til

Hyppig brug af e-mail, chat og alm. surf Hyppig brug af e-mail, chat og alm. surf
Høre musik (Spotify, Netradio o.l.) Høre musik (Spotify, Netradio o.l.)
Se videoer på YouTube Se videoer på YouTube
Arbejdsbrug Arbejdsbrug

Stor frihed med over 20 GB

Med 20+ GB vil du ikke bemærke, at du bruger en mobilt bredbåndsforbindelse. Der er stort set ikke begrænsninger på dit forbrug.

Vi anbefaler ikke mobilt bredbånd til stream af Netflix, hyppig online gaming o.l. men du har ellers stor frihed.

20+ GB passer godt til

2 personer (Deles)
Kærestepar
Din faste internetforbindelse

Beregn dit dataforbrug let og enkelt

Beskriv dit behov og få et præcist estimat på forbrugsbehov indenfor bare 2 min.

Start forbrugsberegner

Udtalelse

"Havde brug for et godt råd i forbindelse med netværk, der skulle dække to etager i en villa. Skrev en mail til bredbåndsluppen, og et øjeblik senere ankom et svar med de oplysninger, jeg havde brug for. (Bedømmelse af et produkt fra Linksys).

Jeg vil anbefale enhver at bruge Bredbåndsluppen.dk"

Jens Ulrich fra Trustpilot.dk

Vi støtter dansk velgørenhed

    

54 kommentarer

  • Michael Vinther  -  reply 15/05/2012 den 08:19

    Jeg har hus på Kreta, hvor jeg gerne vil have mobil bredbånd, kan det lade sig gøre og hvad er prisen?

    • Christian Hahn // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 15/05/2012 den 08:36

      Hej Michael,

      Der burde ikke være nogen problemer i at få mobilt bredbånd selvom det er på Kreta, men det korte af det lange er at det ikke kan betale sig at købe et dansk abonnement.
      Nu er jeg desværre ikke helt sikker på hvilke teleselskaber der findes på Kreta men jeg mener at Vodafone er et af dem, det ved du sikkert mere om end jeg?

      Måden du gør det på er ved at købe mobilt bredbånd på stedet, gå hen til din lokale Vodafone (husk pas), da de ofte skal bruge det i udlandet før du kan købe det.
      Her kan du så købe mobilt bredbånd som fx løber i en måned, den tid du er i huset hvor du får x antal GB du kan surfe for, løber du tør køber du bare et nyt simkort med GB, det er lidt som med et taletidskort.

      Er du i tvivl om hvilke teleselskaber der er til stede, så tjek evt. på din mobiltelefon når du er på Kreta, se hvilken udbyder der står ved mobil signalet på din telefon, har du lidt teknisk viden kan du også søge udbydere manuelt på din telefon og se om der er en udbyder som har bedre dækning end de andre, i så fald er den selvfølgelig at foretrække.

      Sig endelig til hvis du har flere spørgsmål.

      Mvh.
      Christian

  • Poul  -  reply 29/05/2012 den 08:55

    Vi har nu internet via Skyline Wimax, og har derfor ikke “kobber” i huset, vil det være en fordel at købe mobilt bredbånd.
    Vores bredbånd er nu 6/2

    • Christian Hahn // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 29/05/2012 den 09:39

      Hej Poul,

      Det kommer helt an på hvad i bruger internettet til og hvor meget i bruger det.
      Er det primært kontor arbejde, så som mails, surfe på nettet og lignende, eller spiller i online og streamer video/film på nettet?

      Mvh.
      Christian

  • Kat  -  reply 29/05/2012 den 13:22

    Jeg er også en af dem, der bliver ramt, når Skyline lukker deres wimax her en af de kommende dage. Det vigtigste med mit abonnement er, at der er tale om en kolonihave, så der er ikke nogen fast telefonforbindelse. Derfor har jeg brug for den form for trådløst modem, der kan sættes direkte i en stikkontakt. Hvilke udbydere har sådan noget til under 200 kr. om måneden? Jeg bruger nettet dagligt og en hel del, men jeg bruger sjældent mere end 5 gb om måneden.

  • HELLEVANG  -  reply 29/05/2012 den 14:46

    telmor abb.
    jeg har 2 pc på en skyline forb. på 4/1 det er fint nu, hvad kan i anbefale, der sendes og modtages mail, ses nyheder fra aviser og youtube klip og små filmklip. vi har også vor fastnettelefon på via nettet tellio, hvad gør vi nu når skyline opgiver? billigste pris? har tdc telefon stik ind i huset, men det er ikke ibrug, eller abb på det.

    • Andreas Lolk // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 29/05/2012 den 17:01

      Hej Arne,

      Jeg kan anbefale, at I kigger nærmere på Fullrate. Se evt. listen over priser på 2-6 Mbit ADSL.
      Der er ikke mange udbydere, som stadig har den forbindelse, men det er billigste du kan finde.

      Pt. kører de et specifikt tilbud – Klikker du ind på Fullrate.dk, så vil du kunne finde et specielt tilbud til Skyline kunder. Du får gratis lån af trådløs router, gratis de første 3 måneder og lav oprettelse til 99,-.

      Mvh. Andreas

  • Poul  -  reply 29/05/2012 den 18:27

    Jeg har valgt at få fibernet ind, det ligger lige udenfor vores grund, og så er der jo mulighed for, senere at koble TV på!
    Vi har nu TV via Canal Digital, men deres priser stiger jo en gang i mellem

  • Lise  -  reply 29/05/2012 den 19:05

    Vi bliver også ramt af Skylines lukning. I vores område har vi kun TDC kobbernet, og vi kan max. få 2 Mbit. Vi er i forhandling med et el-selskab om at få lagt fibernet ned. Men når og hvis det bliver til noget, bliver det først i 2013. Vi skelner lidt til Telenors tilbud i øjeblikket 2 mobil bredbånd til 1’s pris, jeg forstår dog ikke hvorfor de ikke bliver omtalt her på bredbaandsluppen?

    • Andreas Lolk // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 30/05/2012 den 16:46

      Hej Lise,

      Vi har ikke omtalt Telenor, da de af uforklarelige årsager ikke ønsker at blive fremvist på sider, som vores.
      Vi skal nok komme ind og tale mere om Telenor i fremtiden, men i første omgang har vi fokuseret på de internetudbydere, der har været samarbejdsvillige.

      Mht. deres 2for1
      Husk, at når du køber dette, så får du ikke 2x15GB forbrug, men kun 15GB forbrug til 2 personer. Det er meget lidt. Hvis I kun bruger Jeres internet en lille smule, så kan det være en god løsning.
      Hos 3 kan I også få et ekstra sim-kort, hvis I vælger den store løsning med 40GB.

      Der er en grund til, at 3 tilbyder det ekstra sim-kort med ved 40GB og ikke 10GB. Det er fordi 10GB typisk er meget lavt sat.

      I sidste ende afhænger det meget af Jeres forbrug. Hvis I kan beskrive Jeres forbrug lidt nærmere og hvor mange skal være på nettet, så kan jeg hjælpe Jer mere specifikt.

      Mvh. Andreas

  • Kat  -  reply 29/05/2012 den 21:56

    Hej Andreas
    Det er en kolonihave lidt uden for Ballerup – det kan ikke svares på, hvor mange, der ønsker hvilken løsning. Mobilt bredbånd fungerer netop ikke, da jeg både har tablet, pc og mobil, der skal kunne logge på trådløst. Det er derfor, jeg har brug for en løsning med trådløs router. Jeg har ikke TV og ønsker det heller ikke, og jeg har heller ikke mobilabonnement og/eller fastnetabonnement hos en internetudbyder.

  • Dch  -  reply 30/05/2012 den 06:55

    Mit problem er jo så det samme som Kat’s en kolonihave bare i Hvidovre, jeg arb. en del hjemmefra samtidig med at resten af familien også skal ku komme på nettet, min nuværende router fra Skyline (som bliver lukket lige om lidt) skal kun tilsluttet en stikkontakt, findes der ikke noget tilsvarende?

    • Andreas Lolk // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 30/05/2012 den 17:01

      Hej,

      Hvis du fx har mobilt bredbånd fra 3, så kan du også købe denne trådløse router: 3WebCube.
      Den fungerer ved, at du bare sætter sim-kortet ind i boksen og sætter boksen i stikkontakten. Så har du nemt trådløst internet i hele hjemmet. Du kan tage denne boks med dig, hvis du fx skal i sommerhus o.l.

      Mvh. Andreas.

  • Ove Jensen  -  reply 31/05/2012 den 03:54

    Ved kun meget lidt – nej intet – om det tekniske. Har god forbindelse derhjemme, men er af og til ude, hvor der ikke altid er mulighed for trådløs eller anden forbindelse på den bærbare. Skal man tegne for min. Et halvt år? Eller kan man købe abonnement , så man betaler for en uge ad gangen, lader den “hvile” indtil nyt behov opstår ?

    • Christian Hahn // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 31/05/2012 den 07:22

      Hej Ove,

      Det er typisk et halvt år du binder dig, men du betaler månedsvis.
      Dog tilbyder visse selskaber også mobilt bredbånd uden binding, hvis du selv har et modem eller hvis din computer understøtter at du kan sætte simkortet direkte ind i den.
      Men du kan desværre ikke betale på uge basis, min er for 1 måned.

      Mvh.
      Christian

  • Jørn Nielsen  -  reply 31/05/2012 den 13:26

    Jeg er (snart forhenværende) kunde hos Skyline af den simple grund, at det er (var) den eneste udbyder af bredbånd der var uafhængig af TDC’s kabler. Den central jeg er koblet på tilbyder kun en 512 Kb linie og på trods af gentagne henvendelser til TDC gennem de sidste 5 år har dette ikke ændret sig.

    Så nu står jeg og skal finde en løsning. Vi er en husstand på 4 med to børn, der bruger nettet meget,- primært facebook og lignende sider, men børnene er også meget aktive på Viaplay, hvor de ser film og serier. Vi voksne surfer mest på nettet og bruger det selvfølgelig også til mails. Jeg har kig på Mobilt Bredbånd som alternativ, men jeg har svært ved at vurdere, om en datamængde på 10 eller 20 Gb dækker vores behov pr. måned. Kan I give en retningslinie herfor?

    Hilsen
    Jørn

    • Christian Hahn // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 31/05/2012 den 13:56

      Hej Jørn,

      Har du undersøgt om TDC vil flytte jer over på en anden central, selvom i allerede er på den nærmeste central løser det nogle gange problemet at blive skiftet over på en central lidt længere væk.
      Dette har jeg selv gjort brug af et par gange, det er dog ikke noget internetselskaberne er vilde med at prøve, men måske det er et forsøg værd til at starte med?

      Hjælper dette ikke er det helt korrekt at mobilt bredbånd er den eneste løsning, du har helt ret hvad angår data forbrug.
      Ifølge din information så er 10 GB ikke nok, og jeg vil også mene at 20 GB er i underkanten når der bliver streamet film og serier på ViaPlay.

      Hvor i landet befinder du dig? (by) så skal jeg prøve at undersøge hvilke udbydere der dækker i dit område, og se hvad der findes af muligheder.

      Mvh.
      Christian

  • Jørn Nielsen  -  reply 31/05/2012 den 14:16

    Hej Christian

    Ja de har undersøgt, om der kan flyttes til en anden central, men det er desværre ikke muligt.

    Vi bor lige i udkanten af Hjørring (postnummer 9800) mod vest, ca. 6 km fra centrum. Det er selvfølgelig nødvendigt at løsningen kan forbindes med en router, da vi ofte er flere på ad gangen.
    Hilsen
    Jørn

    • Christian Hahn // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 31/05/2012 den 14:42

      Hej Jørn,

      Ud fra din information vil jeg anbefale dig at vælge 4G fra Telia, her har du både mulighed for at vælge en trådløs router, og samtidig får du med deres store abonnement 30GB data om måneden.
      Telia er helt klart den bedste udbyder inden for 4G bredbånd, og som noget nyt får alle kunder muligheden for 4G hvis der er dækning, er der ikke 4G dækning vil i automatisk blive skiftet over til 3G som er det normale mobilt bredbånd.

      Her lover Telia en hastighed på op til 16 Mbit/s og har du 4G dækning kan i opnå en hastighed på helt op til 80 Mbit/s, desværre kan jeg ikke se hvor i præcist bor, men umiddelbart vil jeg tro at i ligger lige på grænsen mellem 3G og 4G, så i burde have en rigtig god dækning.

      Men jeg vil anbefale dig selv at tjekke efter, dette kan du gøre ved at indtaste din adresse på Telias dækningskort her.

      Du kan se oversigten over 4G udbyderne her.

      Sig endelig til hvis du har spørgsmål, eller hvis der er andet jeg kan hjælpe dig med.

      Mvh.
      Christian

  • Jørn Nielsen  -  reply 31/05/2012 den 14:53

    Hej Christian.

    Tak for informationen. Det var en stor hjælp.

    Det er i øvrigt en rigtig god hjemmeside i har her!!

    Hilsen
    Jørn

  • Tomas Jensen  -  reply 07/06/2012 den 15:39

    Vi har en Skyline forbindelse 6/1 i vort sommerhus i postnummer 8560 Midtdjursland – kan ikke få ADSL fordi TDC´s kobber er for småt – har prøvet næsten alle mobilbredbånd uden særlig god virkning – selv mobiltelefondækningen er dårlig i området.
    Hvad skal vi gøre – vi er temmelig desperate, da vi har behov for internetforbindelse der er der altid fordi der er alvorlig kræftsygdom i den nærmeste familie (barnebarn) og der skal kunne kommunikeres med sygehus via Skype med andre søskende når der er behov for det.
    Der er fra regeringens side lovet internet til ALLE i DK. – så nu må de da vise hvad de du´r til .

    • Christian Hahn // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 08/06/2012 den 07:57

      Hej Tomas,

      Desværre ser det ikke for godt ud hvad angår internet, jeg har nu tjekket udbyderen af mobilt bredbånd og umiddelbart er der ikke en som har god dækning.
      Dog kan Oister være en mulighed, her er lidt delt signal alt efter hvor du mere præcist bor.
      Jeg vil derfor anbefale dig at tjekke dækningen hos dem og se om du er heldig at bo i et dækket område, dette kan du gøre her.

      Mvh.
      Chrisitan

  • Tania  -  reply 08/06/2012 den 21:37

    Kan mobilt bredbånd bruges af alle typer computere (selv gamle stationære), eller kan det kun anvendes af bærbare med indbygget modem? – Eller hvordan fungerer det?

    Er meget i tvivl om, hvordan jeg sammenligner alm. adsl og mobilt bredbånd, da jeg skal finde en løsning kun med BILLIGT internet og ikke fastnet-telefon og andre samlede “kombi-pakker”!

    • Christian Hahn // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 09/06/2012 den 14:18

      Hej Tania,

      Du kan sagtens bruge mobilt bredbånd til alle computere, det eneste det kræver er at du enten vælger et usb modem eller en trådløs router med under selve bestillingen, ved at gøre dette kræver det ikke at din computer har et indbygget modem til mobilt bredbånd.

      Ang. fast bredbånd vs. mobilt bredbånd så kommer det meget an på hvad dit forbrug er, hvor meget du bruger internettet og hvad du typisk bruger det til, er det fx mail, surf, netbank, facebook og lignende et par timer om dagen, så kan mobilt bredbånd sagtens bruges.

      Men skal du streame film og downloade meget, så vil en fast bredbåndsforbindelse helt klart være at foretrække da der ikke er forbrug på disse forbindelser, husk på at ved fx Fullrate, selvom du bestiller en fast bredbåndsforbindelse og der hører et telefonnummer med, så betaler du ikke for denne så længe du ikke bruger den.

      Dvs. hvis du ikke tilslutter en telefon betaler du kun for dit internet, selve telefonnummeret der medfølger er 100% gratis.

      Er du stadig i tvivl så er du meget velkommen til at svare på ovenstående spørgsmål, så skal jeg gerne hjælpe dig med at finde den bedste og billigste løsning.

      Mvh.
      Christian

  • Erni Boesen  -  reply 17/06/2012 den 11:01

    Af nogle venner har jeg lånt et “TDC mobilt bredbånd tank op startsæt” Modemmet er et TDC USB modem E173.
    Kan jeg bestille eks. Oister med månedligt abbonement til 39 kr istedet for at købe optankning fra tdc??

    Med venlig hilsen
    Erni Boesen

    • Christian Hahn // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 17/06/2012 den 12:12

      Hej Erni,

      Du kan sagtens bestille Oister i stedet for TDC, jeg kan dog desværre ikke garantere dig at dit TDC modem vil fungere med dit Oister abonnement, hvis du vil være helt sikker på om det er kompatibelt bør du kontakte Oister og høre dem før du bestiller.

      Mvh.
      Christian

  • henrik von Scheel  -  reply 25/06/2012 den 12:38

    Vi har Telia 4G. Det er bare det dårligst netværk. Download 4.57 mbit og upload 0.37 mbit.

    • Christian Hahn // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 25/06/2012 den 13:05

      Hej Henrik,

      Tak for din kommentar.
      Hvor i landet befinder du dig, hvilken by? Så skal jeg gerne tjekke Telias dækningskort og se hvad de lover i dit område.

      Mvh.
      Christian

  • Heidi Staalbo Nørgaard  -  reply 05/07/2012 den 14:22

    Vi skal flytte til en ny adresse i Faxe, og jeg har kimet alverdens selskaber ned og alle siger at de ikke kan levere internet. Hverken bredbånd el mobilt bredbånd. Jeg aner ikke mine levende råd for hvordan jeg får internet i det nye hus, og vi skal have kontor til vores firma der, så det er et kæmpe problem.
    Hjææælp :-)

    mvh Heidi Nørgaard

    • Christian Hahn // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 06/07/2012 den 14:34

      Hej Heidi,

      Har du prøvet om du kan få fibernet? eller Stofanet?
      Hvis heller ikke du kan få en af disse er mobilt bredbånd din eneste løsning, nu ved jeg ikke hvem du har kontaktet men jeg kan se at 3 skulle dække på i Faxe, her har du også mulighed for at bestille en Webcube som gør at i kan have flere computere online på samme tid.

      Du kan læse mere om 3’s mobile bredbånd her.

      Mvh.
      Christian

  • Dit navnJoan Quistgaard  -  reply 14/07/2012 den 20:47

    Hvorfor har i ikke Telenor med i jeres pris sammenligning ????
    Venlig hilsen Joan.

    • Christian Hahn // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 15/07/2012 den 10:39

      Hej Joan,

      Telenor var med en kort overgang, men de har desværre valgt ikke at ville blive fremstillet på vores side, hvilket vi selvfølgelig respekterer.
      Skulle de ændre mening kommer de selvfølgelig straks med igen :-)

      Mvh.
      Christian

  • Ulrik Thomsen  -  reply 17/07/2012 den 17:12

    Surt at 4G er så dyrt pr. mdr. set i forhold til det lave antal GB du kan downloade. Måske var det en god ide at
    mindske prisen pr. mdr. og samtidig forøge antallet af GB du kan downloade ellers kan man ikke brug det til
    noget + dårlig dækning.

    • Andreas Lolk // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 17/07/2012 den 17:17

      Hej Ulrik,

      Du har fuldkommen ret.

      Jeg tror dog, at det vil blive bedre og bedre, når konkurrencen skærper til på området. Vi ser nogle gode muligheder for at bruge 4G bredbånd med en trådløs router i hjemmet, så kravet til antal GB vil gå op.

      Jeg er sikker på, at konkurrencen skærper til, når 3, OiSTER og Telmore kommer med på 4G bølgen.

      Mvh. Andreas

  • Dit navn  -  reply 09/08/2012 den 22:35

    yousee burde stå her, for de har oz et max forbrug på alle deres produkter, men du kan ikke læse om det nogen steder før du har købt produktet..

    • Andreas Lolk // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 10/08/2012 den 16:25

      Hej Jonita,

      Det er rigtigt, at YouSee har en Fair Use grænse. Det står dog rigtig godt forklaret på YouSee’s hjemmeside. De tal gælder dog kun for ADSL bredbånd. Denne liste er kun for mobilt bredbånd.

      Mvh. Andreas

  • Susanne Hagh Petersen  -  reply 09/09/2012 den 19:18

    Jeg har 4 laptops, men jeg kan jo selvfølgelig kun bruge en af gangen, (som hovedregel) da jeg bor alene, men har besøgende .Jeg har tdcs’ hometrios store pakke, hvor jeg skulle ha 20 mgb., men det betaler jeg også ca. 1200kr om mdr. for , på en penson, hvad kan bedst betale sig for mig, jeg bruger næsten ALDRIG fastnet tlf.en?
    Med venlig hilsen Susanne H. Petersen

    • Christian Hahn // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 10/09/2012 den 09:22

      Hej Susanne,

      Nu har du jo godt nok TV fra TDC og fastnet telefoni.
      Men hvis vi kigger nærmere på hvilken tv-pakke du egentligt har behov for, så er der helt sikkert penge at spare.
      Er det et krav at du skal have Viasat kanalerne, dvs. TV3 og 3+, så er YouSee at foretrække.
      Vælger du Grundpakken koster den pt. 199 om måneden.

      Selvom du måske bestiller TV fra Yousee, er det ikke ensbetydende med at du skal bestille internet og telefoni der.
      I stedet vil jeg faktisk anbefale dig at bestille bredbånd hos Fullrate, hvis du bestiller bredbånd hos Fullrate inden d. 15/9-12 får du 15 Mbit til kun 99,- resten af året, herefter vil der være normal pris på 219,- om måneden.

      Udover dette får du gratis telefoni, eller dvs. hvis kun du modtager opkald koster det ikke noget at have telefoni, men ringer du ud skal du selvfølgelig betale for dette, med mindre du vælger en fri telefoni pakke med.

      Tænker du om 15 Mbit er nok til dig, så vil jeg helt klart mene at det er nok, selv har jeg “kun” 12 Mbit, finder du efterfølgende ud af at du har brug for en hurtigere internetforbindelse kan du altid opgradere gratis til en hurtigere hastighed, direkte fra deres hjemmeside.

      For at opsummere, så skal du rundt regnet betale lidt over 400,- for det du lige nu betaler 1200,- for. Altså en pæn stor besparelse.
      Udover dette vil du resten af året kun skulle betale knap 300,- om måneden, så her er der altså endnu mere at spare.

      Mvh.
      Christian

  • Gert Dremark  -  reply 26/09/2012 den 09:19

    Mit behov er en internetforbindelse, hvor vi skal kunne surfe på nettet (2 personer) og hente en film af og til.
    Desuden skal jeg bruge et mobilabonnement til min Iphone 4S. Forbruget skal dække kalender og mailsynkronisering, hentning af apps og alm. surfing på netttet.
    Findes der teleudbydere, der levere samlede pakker til bredbånd og mobil til fornuftige priser?

    Er der nogen udbydere, der levere mobilt bredbånd med i pakken?

    Er der udbydere, hvor det kan betale sig at samle to mobilnumre i det samme abonnement?

    Med venlig hilsen
    Gert Dremark

    • Christian Hahn // BredbaandsLuppen.dk  -  reply 26/09/2012 den 09:35

      Hej Gert,

      Ang. internettet så vil jeg anbefale dig en 10 eller 12 Mbit forbindelse, her får du mest for pengene fx hos Telia eller Fullrate, og så passer hastigheden fint til to personer, se oversigten over 10-19 Mbit her.

      Ang. Mobilabonnement så kan jeg anbefale dig Oister, de har nogle kanon tilbud som de færreste udbydere kan matche.

      Pt. er der ingen udbydere der giver dig gratis mobil bredbånd med i pakken, men du kan selvfølgelig sagtens tilkøbe det, alternativ er at vælge et mobil abonnement med en tilpas mængde data, så kan du jo bruge din iPhone til at dele internettet, og spare det mobile bredbånd væk.

      Ang. det med at samle to numre i samme abonnement så tror jeg desværre ikke det kan betale sig, i så fald skal man ringe rundt og høre hvad de forskellige udbydere kan tilbyde.

      Mvh.
      Christian

  • Sandra  -  reply 02/10/2012 den 11:05

    Mangler I ikke Fullrate i listen over forbrugsafregnet mobilt bredbånd? Jeg har lige bestilt til 9,- pr. måned

  • Anja Mette Kristensen  -  reply 30/03/2013 den 08:54

    Jeg overvejer at skifte selvskab da jeg er på kontanthjælp.

    For tiden har jeg internetforbindelse via. et firma der hedder Comx her betaler jeg 199,- for 20/20 Mbit. Mit behov er alm. surfing, mail og en mailkonto, samt muligvis online spil, dette er dog ikke strengt nødvendigt. Jeg bor i valby, hvor der generelt er god dækning.

    Hvad vil i anbefale som min faste internetforbindelse.

    • Andreas Lolk  -  reply 31/03/2013 den 22:24

      Hej Anja,

      Jeg vil anbefale, at du bliver med ComX. De har den bedste løsning for dig.

      Hvis du absolut gerne vil spare penge kan du vælge en mobilt bredbåndsløsning fra OiSTER. Vælger du løsningen til 99 kr. per måned vil du stadig kunne benytte din computer til hvad du gør nu. Din hastighed vil dog i de fleste tilfælde ikke være lige så hurtig.

      Mvh. Andreas

  • Lise Kold  -  reply 15/05/2013 den 00:00

    Ang. Apple TV og mobilt wifi
    Hej, jeg har mobilt bredbånd fra 3 og kører det via en wifi router fra huawei.
    Jeg kan ikke få homesharing/deling i hjemmet til at virke mellem min ipad, min mac air og/eller min apple tv på mit netværk. Det virker fint, hvis jeg har mac og ipad med på andres netværk. Jeg har tjekket min router, og der er hverken slået firewall til eller blokeret for plug’n’play.
    Jeg harværet i Eplehuset – de har aldrig hørt om problemet – ej heller kunne 3 kundeservice hjælpe.
    Måske du kan?
    På forhånd tak,

  • Niels Henrik Sørensen  -  reply 10/06/2013 den 16:08

    Hejsa

    Jeg vil høre om der findes en løsning med mobilt bredbånd som kan bruges som trådløst netværk (altså koble flere pc / ipads til) i sommerhuset.

    Alternativt, findes der en fast forbindelse uden binding.

    Mit behov er kun juni, juli og august.

    Endelig vil jeg høre hvor jeg bedst kan teste om det mobile bredbånd dækker i et sommerhusområde ?

    mvh
    Niels Henrik

  • kim  -  reply 24/06/2013 den 20:55

    Hvilken selskab skal man vælge hvis jeg skal have mobilt bredbåd til at køre overvågnig af en byggeplads med 7 kamaraer og ikke har andre mulighedder og som køre 24 timmer i døgnet og som ikke skal koste en formue pr måned.Mvh KIm

  • martin  -  reply 25/06/2013 den 19:03

    Hejsa – jeg har brug for internetdækning i mit sommerhus i Rørvig denne sommer, fordi jeg har brækket benet og derfor ikke kan komme så meget omkring. Jeg har brug for fuld dækning med fuld speed men kun i én måned. Det behøver ikke være det billigste på markedet – bare det virker og det er nemt at få til at fungere! Hvem synes I, jeg skal henvende mig til?

  • Marschall  -  reply 01/07/2013 den 10:35

    Hej – vi bor i udlandet og har nu købt sommerhus. Vi har brug for internet til 4 personer som opholder sig i sommerhuset maksimalt 10 uger om året. Derduover vil mobilt telefoni til disse 10 uger også være godt. Hvad mener Telia vi skal gøre ??

  • Lisanne  -  reply 03/09/2013 den 10:29

    Hej
    Jeg har mobilabonnement (en ganske almindelig mobil Nokia E66 – har ingen Ifone el.lign – hos Fullrate og internetbredbånd hos TDC bruger min bærbare computer hjemme.

    Jeg skal i sommerhus Lolland/Falster og vil også godt have mulighed for at kunne bruge min bærbare computer når jeg tar den med mig, hvor der ingen internetstik er.

    Hvad gør jeg og hvad kan bedst betale sig Tænkte om det bedst kunne betale sig at få et USB stil hos Fullrate, hvor jeg i forvejen har mobilabonnement..

  • Suzan Lindevang  -  reply 12/09/2013 den 14:55

    Hej,
    Jeg bor på landet i Leestrup, hvor der er meget dårlig dækning via mobil/mobilbredbånd. Har så været i kontakt med TDC vedr. fastnetforbindelse bredbånd, og 1 rådede mig til den store pakke med tv fastnet og tlf, for så kunne TDC sikkert tilslutte mig en anden central, hvor de kunne levere varen. Ellers var der kun 2 megab på det kabel, der er her til ejendommen. Nå men jeg hørte aldrig noget tilbage fra den medarbejder, der kunne det! Så ringer jeg igen, og får fat i en, der fortæller mig, at de skal bruge 8 megab for at levere den tv pakke, men han kan se jeg kan få 5 megabit, så han kan give mig et bredbåndsabbonement på 5 megabit! YES tænker jeg, og sprænger til, med lovning på, at det er helt sikkert at jeg kan få 5 megabit, og han vil sende mig en bekræftelse på det. Jeg modtager bekræftelsen, hvor der står med små bogstaver, at de ikke ganranterer mere end 2 megabit! Så jeg ringer endnu engang til TDC og får så, at vide, at den medarbejder jeg taler med nu, at de kan kun levere 2 megabit, fordi kablet er for dårligt, og det med at jeg kan kobles på anden central, får jeg en sludder for en sladder om. Jeg fortæller, at min nabo, som bor endnu længere oppe ad en grusvej, har 7 megabit, hvilket jeg ikke kan forstå. Vi har ca samme afstand til centralen. Det forklarer 1 ste medarbejder med, at hun bor tættere på centralen, hvilket hun ikke gør, og 3 ell 4 medarb. med at sådan er det nogen gange????
    Jeg har købt en mast på 8 m samt en bredbånds parabolantenne, og et abbonement hos Oister, der skulle have den mast, der ligger tættest her på Saksholmvej i Leestrup, men det virker on and off. jeg har skrevet til vores Miljøminister, og Telestyrelsen om hjælp, men får en sludder for en sladder. Hjælp siger jeg bare! Er der mon en af jer “computerindivider” derude, jeg har et eller andet i ærmet, som jeg kunne have overset? Håber…
    vh
    Suzan

Tilføj en kommentar