Som om internetbranchen ikke byder på nok gebyrer i forvejen, foreslåes det nu at lægge yderligere et gebyr på 4 kr. om måneden oven i alle internetabonnementspriser i Danmark.

Den danske filmbranche er i krise og i foreningen Danske filminstruktører har næstformand Christina Rosendahl fundet ud af, at det bl.a. er internettets skyld.

Filmselskaberne tjener slet ikke så mange penge længere, fordi indtjeningen pr. film solgt on demand er meget lavere end indtjeningen på en solgt DVD.

Telebranchen tjener til gengæld styrtende med penge, og Christina Rosendahl mener, at de skal give nogle af dem til hende og hendes kolleger.

Man bruger da sin bredbåndsforbindelse til at se film på

Tanken er, at bredbåndsforbindelser fungerer som en slags tomme dvd-skiver, hvorpå de forskellige film sendes frem og tilbage. Derfor skal filmskaberne have del i teleselskabernes indtjening på samme måde, som de plejer at få en del af indtægten pr. solgt DVD – eksempelvis med 4 kr./md. eller 50 kr. årligt pr. internetabonnement.

Pengene skal benyttes til investeringer i nye film, digitalisering af gamle film, nye indholdsformater og generel udvikling af filmbranchen.

Det bekymrer ikke Christina Rosendahl, at internettet benyttes til meget andet end at se film på. Hun henviser således til statistik fra USA, der viser, at hele 40% af den samlede bredbåndstrafik gik til at transportere film og serier fra Netflix – uden at komme nærmere ind på, at hendes forslag dermed lægger en ekstra skat på 4 kr. om måneden på de øvrige 60% af internettrafikken, der intet har med film at gøre.

Ikke overraskende har forslaget vundet stor genlyd i filmbranchen, mens telebranchens modtagelse har været noget mere lunken for at sige det mildt.

Forslaget er håbløst

Teleindustrien, der er den samlede bredbåndsindustris brancheforening, havde med direktør Jakob Willer i spidsen lovet at se med åbne øjne på forslaget, men efter at have set det igennem lyder dommen: ”Vi vil ikke betale filmskat”.

Argumentationen for at afvise det nye gebyr er enkel og fire-foldig:

  1. Telebranchen tjener det samme på en bredbåndsforbindelse, hvad enten brugerne benytter den til at se film eller til kun at sende og modtage emails. Bredbåndsselskaberne er således ”ligeglade” med indholdet på internetforbindelserne og vil derfor ikke betale til det.
  2. Hvis filmbranchen skal have et særligt gebyr, hvad så med musikbranchen, bogbranchen, spilbranchen, avisbranchen, spilbranchen etc. etc.
  3. Kunderne betaler allerede for de film og serier, de ser på nettet, gennem indholdsabonnementer eller pr. stk. priser.
  4. Bredbånd og internet betyder vækst og udvikling. Enhver ekstra-omkostning på abonnementerne sænker danske virksomheders og privatpersoners konkurrenceevne og reducerer hastigheden på digitaliseringen af samfundet.

Alt i alt er forslaget fra Danske filminstruktører et forsøg på at holde liv i gamle forretningskoncepter ved at lægge bånd på og beskatte udviklingen – og dette er ikke vejen frem.

Se på internettets muligheder frem for begrænsinger

Selv om Teleindustrien skyder det nye gebyr ned, inviterer de stadig til samarbejde om nye initiativer og opfordrer filmindustrien til at tage de digitale muligheder til sig.

Fokus bør rettes mod indholdssiden, hvor kvalitet altid er et godt udgangspunkt. Gennem kvalitetsproduktioner kan man så finde på nye forretningsmodeller, så der kan tjenes penge på internettets muligheder frem for at prøve at begrænse dets udvikling.

Det nye gebyrforslag er således behæftet med så mange negativer for samfundet som hele, at det må spås en kort levetid – også selv om Christina Rosendahl i magasinet, Computerworld truer med at; ”bede politikerne om at pålægge teleindustrien [gebyret som] tvangsskat.”