Hvis du købte en liter mælk i dit lokale supermarked og kom hjem og opdagede, at kartonen kun var halvfyldt, så ville du nok føle dig snydt og måske endda gå tilbage og klage over det.

En tilsvarende problemstilling ses ofte ved køb af bredbåndsabonnementer, men her er vi som forbrugere enten uvidende om det manglende indhold eller også accepterer vi blot, at sådan er det bare, når man køber bredbånd.

Især xDSL og mobile bredbåndsforbindelser sælges nemlig med en hastighed, der beskrives som ”op til X Mbit/s”, hvor X er den teoretiske maximale hastighed, der kan opnås under de absolut mest gunstige betingelser.

Da hastigheden er afhængig af både kvaliteten på kobbernettet, afstanden fra central/mast til slutbruger, antal samtidige brugere og meget andet, er det ikke så underligt, at den teoretiske maximale hastighed i praksis aldrig kan opnås, og du ender op med en bredbåndsforbindelse, der er knap så hurtig, som den blev annonceret til at være.

Forbrugerne skal vide, hvad de går ind til

Analogien med den halvfyldte mælkekarton blev benyttet for første gang i 2011 af Socialdemokraternes forbrugerordfører Benny Engelbrecht, der lod Telekommunikationsindustrien (teleoperatørernes brancheforening) komme med deres eget bud på en mere retvisende markedsføring af bredbåndsprodukter.

Det resulterede i, at selskaberne kunne vælge enten at reklamere med en garanteret hastighed eller at forsyne deres ”op til”-hastigheder med følgende tilføjelse; ”Forventet hastighed ml. x kbit/s og y kbit/s afhængigt af tekniske forhold. Ca. z% af hastigheden anvendes til datastyring.”

Varedeklaration er ikke nok

En sådan varedeklaration kunne imidlertid ikke tilfredsstille politikerne, der overvejede lovindgreb, men trods alt gav Telekommunikationsindustrien endnu en chance til at finde nogle mere præcise formuleringer, ift. hvordan man skal markedsføre bredbåndsprodukter.

Denne revision af markedsføringsreglerne nærmer sig nu sin afslutning, og hvad, der hidtil er sluppet ud fra forhandlingerne, tyder godt for forbrugerne.

Waoo! har som de eneste garanterede internethastigheder

Et af medlemmerne i Telekommunikationsindustrien er nemlig fiberindholdsleverandøren Waoo!, der hidtil har kæmpet indædt for en mere reel markedsføring af de egentlige hastigheder – måske fordi bredbånd via fibernet er uafhængigt af afstanden fra central til slutbruger mv., hvorfor Waoo! altid har reklameret med garanterede hastigheder – og de lod i løbet af foråret sive, at der er opnået enighed blandt forhandlingspartnerne om at arbejde for, at markedsføring for fremtiden skal afspejle, hvad forbrugeren i praksis kan forvente at modtage.

Hidtil har vi i Waoo! været det eneste teleselskab blandt TI’s medlemmer, der har presset på for at få en reel markedsføring, og indtil i sidste uge troede vi faktisk ikke på, at det ville kunne lade sig gøre for os at få de øvrige selskaber med på ideen,” jublede Anders Christjansen, administrerende direktør i Waoo!.

“Op til” problematikken raser stadig

Det egentlige bud på, hvordan det skal kunne lade sig gøre i virkelighedens verden lader dog vente på sig. Telekommunikationsindustrien kan imidlertid ikke bare trække sagen i langdrag, da politikerne har fokus på området og ikke har uendelig tålmodighed. IT- og teleordfører for Socialdemokraterne Trine Bramsen har således allerede været ude med tanker om en ændring af markedsføringsloven, så ”op til”-hastigheder forbydes.

Her på Bredbåndsluppen holder vi selvfølgelig skarpt øje med udviklingen i håbet om en så enkel og gennemskuelig markedsføring som muligt.

Ind til der kommer nye tendenser på markedet, er der dog kun en ting at gøre, hvis du løber ind i en ”op til”-hastighed, du ikke er tilfreds med: Stem med fødderne og vælg en anden udbyder, der kan stå inde for det, de reklamerer med.