Tæt på 10.000 danskere bygger hvert år helt nyt hus. Drømmen om selv at være bygherre og bestemme hvordan ens drømmehjem skal se ud, samt se det blive udført i praksis, lokker mange familier ud i at bygge helt nyt, i stedet for at købe et eksisterende hus.

Det er også noget man kan mærke hos byggefirmaet NSF Byggeentreprise, hvor de melder om mange nybyggerier her i 2015.

Når du bygger nyt hus er der 100-vis af beslutninger der skal tages. Dette må regnes som én af charmerne ved at være bygherre. Det er alt helt ned til hvilke fliser der skal lægges i badeværelset og hvilke greb der skal på skufferne i ens nye køkken.

Hvilken internetforbindelse skal man vælge?

Hvad der er mere relevant for denne blog er valget af internetforbindelse til huset. For hvad skal man vælge?

Først og fremmest er det vigtigt at klarlægge om og hvad der allerede eventuelt findes på grunden. Er det en ældre grund, hvor der tidligere har ligget et hus på, så vil der uden tvivl allerede være en form for kabler ført til grunden. Dette kan være telefonkabler (kobber) eller TV-kabler f.eks. Ligger disse kabler allerede fra vejen og ind på grunden, så er det en forholdsvis nem operation at anvende dem til det nye hus man bygger.

Drejer det sig til gengæld om nyudstykkede grunde, så handler det om at undersøge om der er indgået nogle aftaler om indlægning af kabler til det nye boligområde.

De rigtige ledninger

Når man alligevel bygger helt nyt er vores klare anbefaling, at man bygger til fremtiden i stedet for alene til nutiden. Meningen er jo, at I skal bo i huset i måske mange år fremover. Derfor anbefaler vi at man satser på fiberkabler, så man fra starten får en lynhurtige internetforbindelse, der også er fremtidssikret en del år ud i fremtiden.

I langt de fleste byområder – samt en del landområder også – er der efterhånden indlagt fiberkabler i vejene, og disse lynhurtige lyslederkabler skal blot føres ind på grunden. Dette er ikke en særlig stor operation når man alligevel er i gang med at grave til huset.